Vision og mål
Helt overordnet er vores vision, vores drøm, og det, der driver den daglige motor i vores arbejde, at fremme mulighederne for alle unge med ASF og AD(H)D, således at de kan blive en del af det almene miljø på områderne:
Job og uddannelse
Bolig
Det sociale liv
Bolig
Det sociale liv
Det vil vi blandt andet gøre ved at arbejde for at:
- Skabe åbenhed, forståelse og indsigt i autismens/ADHD’ens egenart
- Oplyse om mulighederne for unge med autisme/ADHD på områderne: job, uddannelse, bolig og forsørgelsesgrundlag
- Skabe samarbejdsrelationer og nytænkning på tværs af faggrænser og sektorer til glæde og gavn for unge med autisme/ADHD
- Styrke og hjælpe forældre og unge med diagnoser i at etablere et værdigt og selvstændigt voksenliv
Målet for vores individuelle rådgivning og vejledning er:
- At ruste den unge til at komme ud i livet og etablere et værdigt voksenliv med den størst mulige grad af selvstændighed
- Gennem selvindsigt og styrkelse af selvstændigheden at give den unge de bedste muligheder for at være en del af det almene miljø indenfor områderne uddannelse, job og bolig.
- At etablere og fastholde et aldersrelevant, stimulerende og udviklende netværk omkring den unge.
Ved hjælp af autismespecifik og ADHD-specifik konsulentbistand, foredrag og kurser for forældre og fagfolk vil vi gerne:
- Skabe åbenhed, forståelse og indsigt i diagnosernes egenart
- Oplyse om mulighederne for unge med ASF/ADHD på områderne job, uddannelse, bolig og forsørgelsesgrundlag
- Skabe samarbejdsrelationer og nytænkning på tværs af faggrænser til glæde for unge med ASF/ADHD
- Styrke og hjælpe forældre og unge med autisme i at etablere et værdigt og selvstændigt voksenliv for den unge.
- Sikre den unge et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der er arbejdsmarkedsrelateret.
- Arbejde på en værdig og varig tilknytning til arbejdsmarkedet for den unge, uafhængigt af forsørgelsesgrundlag
- Videreudvikle og optimere uddannelsesforløb i relation til unge med autisme via fx autismevenlige praktikforløb som en del af uddannelsen
Via vores SPS-rådgivning på ungdomsuddannelserne og Københavns Universitet samt DTU, ønsker vi at:
- Arbejde for, at unge med diagnoser får mulighed for at gennemføre deres uddannelse i et alment studiemiljø og tage livtag med de problemer, det skaber, når man har noget ekstra at slås med i form af en diagnose
- Skabe rummelighed og forståelse for de unge blandt personalet og de medstuderende (hvis den unge ønsker at være offentlig omkring diagnosen) på uddannelsesinstitutionen