Om Aspergers syndrom

”Diagnoser risikerer at skabe stereotyper, der modsat det herskende individualistiske menneskesyn af-individualiserer i stedet for at understøtte det individuelle selv.” 

                                                                                                    Mogens Hansen 

Vi deler helt Mogens Hansens opfattelse, og de beskrivelser og betragtninger, du finder nedenfor om Aspergers Syndrom, er derfor både generelle og meget overordnede.

Ud i Livet ser alle unge med Aspergers som unikke og lige så forskellige som unge uden autisme. Udgangspunktet for vores arbejde er altså, at der ikke er to unge med autisme, der er ens. 

”Har du mødt en ung med autisme, har du mødt én ung med autisme” 

Alligevel ser vi en del sammenfaldende træk og vanskeligheder, som vi mener er ”typiske” for unge med autisme.  

Aspergers syndrom er en gennemgribende psykisk udviklingsforstyrrelse på autismespektret. Autisme er en spektrumforstyrrelse. Det betyder, at der er forskellige grader af autisme og stor forskel på hvordan den enkelte unge fungerer kognitivt.

Aspergers Syndrom som en selvstændig diagnose er på vej ud af klassificeringssystemet, og i den nye udgave af ICD-10, der kommer til næste år, vil der ikke længere være Aspergers syndrom som en alenestående diagnose, men en samlet betegnelse for ASF, altså Autisme Spektrum Forstyrrelser 

Man har længe kendt til mennesker med denne forstyrrelse, men den blev først officielt anerkendt i 1992, da den kom med i WHOs diagnosemanual, ICD-10 (1994 i Danmark).

Det er den østrigske læge Hans Asperger (1906-1980), der har lagt navn til Aspergers Syndrom.

Kun et år efter Leo Kanner, autismes fader, opdagede og redegjorde for den klassiske autisme, beskrev Hans Asperger i 1944 en gruppe på 14 drenge, der afveg fra Kanners beskrivelser. De var almindeligt til højt begavede og havde en almindelig sproglig udvikling. Alle 14 drenge havde i øvrigt større interaktion med omverdenen og større lyst til socialt samvær end de unge med klassisk autisme. 

Diagnosen Aspergers Syndrom benyttes om mennesker, der ikke traditionelt opfattes som mennesker med autisme. For eksempel er mennesker med Aspergers som nævnt normaltbegavede, og de ønsker ofte at indgå i socialt samvær. De har blot vanskeligt ved at etablere og bevare sociale kontakter og har derfor brug for hjælp og støtte til at udvikle de sociale kompetencer. 

Alle unge med en diagnose indenfor autismespektret har kernevanskeligheder, der centrerer sig omkring socialt samspil, kommunikation og perception. I faglitteraturen omtales disse vanskeligheder ofte som ”Triaden” eller ”Autisme-trekanten”.

Mennesker med Aspergers Syndrom kan i forskellig grad have en stereotyp og ufleksibel adfærd. Og hvis man ikke kender deres vanskeligheder og årsagen til dem, så kan de fremstå som pedantiske og rigide. For det er ofte vanskeligt for dem at forstå det sociale samspil og de regler, der gælder for et normalt liv. Det er meget afgørende, at rådgiverne kender til disse vanskeligheder og hvordan de manifesterer sig, så den unge ikke bliver misforstået.

Mennesker med Aspergers syndrom har ikke de samme sproglige vanskeligheder som folk med andre autismediagnoser. Men de tænker ofte meget konkret og bruger derfor ofte sproget på en anderledes og mere kreativ måde.

For nogle unge med Aspergers syndrom kan alt nyt være”farligt”, fordi det er uforståeligt og uoverskueligt.

Det er rådgiverens opgave at give den unge med autisme mod på at vælge livets mangfoldighed til og ikke fra. 

At få NEJ tak til at blive til JA tak.

Ja tak til livet derude, selv om det synes uoverskueligt. Den unge skal ikke vælge oplevelserne fra og derved begrænse sit samspil med det omgivende samfund.

I nogle sammenhænge bruges udtrykket ”mild autisme”  eller ”autismetilstand i den gode ende af spektret” om Aspergers syndrom. Begge udtryk kan være misvisende, da Aspergers er et gennemgribende, livslangt handicap, der kræver autismespecifik hjælp og rådgivning for at kunne tackle problemerne. 

Hvor mange har Aspergers syndrom?

Syndromet er langt mere udbredt end de andre former for autisme, og man regner med, at omkring 1 ud af 300  får stillet diagnosen. Antallet er givetvis sat for lavt, da diagnosen er forholdsvis ny. Det er ligeledes påvist, at det især er drenge, der får stillet diagnosen. 

Hvad er årsagen til Aspergers syndrom?

Forskerne mener, at der ikke er tale om én, men flere grunde til at nogle mennesker har Aspergers Syndrom. Mange forskningsmidler bliver brugt på at finde forklaringen. Det er påvist, at autisme og Aspergers i høj grad er arvelig, og ofte er der flere i familien, der får diagnosen.

Man kan ikke vokse sig fra autisme, og der er ikke noget medicin der påvirker autismen, men det er klart at en tidlig indsats øger funktionsniveauet og da det er en spektrumforstyrrelse kan man bevæge sig i det spektrum i takt med den fysiske alder. Derfor siger vi at autismen er livslang

Der har været forsket en del i diæt og autisme, også her i DK, men der er ikke forskningsmæssigt belæg for, at kostintervenering helbreder autisme. Vi plejer at sige det på den måde, at det aldrig skader at spise sundt og passe godt på sig selv i form af god søvn og motion, men det helbreder ikke, eller fjerner de problemer autismen giver. C. Gillberg fortalte på et seminar i Marts 2012 i København, at man har set unge der fik næsespray med hormonet oxcytocin, være mere socialt kommunikerende. Vi medtager dette eksempel for at sige, at der hele tiden kommer nye observationer og teorier.