Om Comorbiditet

Det er et faktum at autisme-spektrum-forstyrrelser og AD(H)D sjældent optræder alene.
Ligesom autisme og AD(H)D kan ses sammen, kan diagnoserne også hver for sig (eller sammen!) have følgeskab af andre diagnoser.
Denne forekomst af en kerne-diagnose med tilstødende diagnoser kaldes i fagsprog for comorbiditet. Og den tilstødende diagnose kalder man derfor komorbid tilstand. 
Hos mange af de der først får en autisme eller AD(H)D-diagnose som voksne har de komorbide tilstande og det komplekse billede de skaber været den udløsende faktor for igangsættelse af en egentlig, dybtgående udredningsprocess. 
Omvendt kan pårørende og fagfolk ofte se tilstødende vanskeligheder hos et barn eller en ung som først har fået diagnosticeret en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Man ser måske et barn som ikke vil udenfor en dør, en ung der trækker sig ind i sig selv, nogle der har svært ved at tale frit med alle, børn der pludselig begynder at undgå stregerne på fortovet, eller andre symptomer som kommer snigende eller opstår nærmest ud ad det blå.

Eksempler på komorbide tilstande kan være:

• angst: fx panikanfald, undvigemanøvrer ved socialt samvær, problemer med at færdes uden for hjemmet
  
• depression: social isolation, "kan ikke tage sig sammen", indelukket, irrationel skyldfølelse over sin situation, følelse af magtesløshed, initiativløshed
• spiseforstyrrelser: enten som følge af modstand overfor fødevarers konsistens og smag eller som anorexia nervosa, bulimi, overspisning, mm. 
• tourette syndrom: neurologisk handicap der bl.a. kan give motoriske tics (også i ansigtet) og intetsigende, verbale repetitioner.
• OCD: angst for smitte, vasken hænder, tjekke-mani, tælle-mani, mm.
• Selektiv Mutisme: problemer med at tale i forskellige situationer. Ordene kan være "i hovedet" uden at blive sagt.
• trikotilomani: personen hiver sit eget hår ud. 
• Pica: indtagelse af ikke-fødevarer, som fx tavlekridt eller vaskepulver

De to sidstnævnte hører til de mere sjældne diagnoser.

Det er vigtigt at være sig bevidst om mulig eksistens af comorbide tilstande hos børn og unge med autisme-spektrum-forstyrrelser og AD/H)D, da denne viden er nyttig i det pædagogiske arbejde. Det bliver fx dobbelt så svært at få en ung ud i livet hvis vedkommende ud over sin anderledes sociale facon, også er angst for at komme ud. I sådan et tilfælde kan det måske være nyttigt med en kombination af pædagogisk, psykologisk og medicinsk hjælp for at skabe optimale betingelser for udvikling. Derfor samarbejder vi altid gerne med andre fagpersoner og specialister omkring den unge.